Nyt fra Motorhistorisk Samråd

 

Spar på vægten, spar på afgifterne

 

Beregning af brændstofforbrug er i dag en væsentlig faktor i den endelige afregning af registreringsafgift for importerede køretøjer. Brændstofforbruget har også indflydelse på nyere køretøjers årlige afgifter.

 

For at anspore købet af mere miljø¸venlige biler, har man fra politisk side besluttet en fordelingsnøgle der tilgodeser biler, der går længere på literen og straffer dem der går kortere. I dag er skillelinjen 16 km/l (18 km/l for diesel), hvor man straffes med kr. 1.000 i tillæg til afgiften, for hver km/l en bil går mindre end de 16 km/l, og man vil få en rabat på registreringsafgiften på kr. 4.000 for hver km/l den går længere.

 

Man går ud fra fabrikkernes opgivende norm-tal, men findes der ikke sådanne oplysninger, hvad der typisk ikke gør på historiske køretøjer, så har Skatteministeriet konstrueret en beregningsformel, der tager udgangspunkt i køretøjets egenvægt, hvilket vil sige den vægt man stiller med til Toldsyn i form af en autoriseret vejeseddel, hvor man så kan trække lidt fra til brændstof, olie og så videre. Egenvægten er ifølge synsvejledningen, vægten af køretøjet med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten.

 

Brændstofforbrugsafgiftsloven fortæller hvordan

Brændstofforbrugsafgiftsloven fortæller ganske tydeligt at ”Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram”. Tallet omregnes derefter til km. pr. liter og afrundes til en decimal. Det betyder i realiteten, at så hedder formlen [kg x 0,5 % + 3 = forbrug pr. 100 km. Derefter 100 divideret med forbrug pr. 100 km = km/l. Omsat til et konkret eksempel vil du få følgende resultat for en bil på eksempelvis 900 kg. Egenvægt: 900 kg x 0,5 % = 4,5 + 3 = 7,5 liter på 100 km, for at få km/l siger man 100 divideret med 7,5 = 13,3 km/l. Forskellen mellem dette tal og indextallet 16 betaler man 1.000 kroner af pr liter, altså 2,7 liter gange 1.000 kroner er lig med kr. 2.700 i tillæg. Havde køretøjet nu haft en egenvægt på 500 kg, så ville man i stedet få en reduktion i afgiften på kr. 8.800.

 

Kigger man så på sine egne tal og synes ikke rigtigt det giver mening, man synes måske at de 11,3 km/l man beregner at en folkevogn den lander på, er lidt for lidt, eller ham med Corvetten tænker at det er vist lyv med løgn på, hvis den skal gå 9,7 km/l, så fortvivl ikke. Tallene har nemlig intet hold i virkeligheden, de er blot udtryk for ministeriets regnemetode. Der er set eksempler på at synshallen har noteret ejerens gæt på kilometer per liter, men det er altså systemets egen beregning ud fra vejesedlen, som er den, der skal bruges.

 

Vægtafgift eller forbrugsafgift?

Biler ældre end 30. januar 1997 betaler altid vægtafgift, som er baseret på køretøjets egenvægt. Biler med 1. registreringsdato mellem 30. januar 1997 og 30. juni 1997 kan vælge at betale den årlige afgift ud fra det beregnede forbrug eller ud fra vægten. Efter 30 juni 1997, betales altid efter forbruget. Der er forskellige muligheder for at få ændret i kilometerforbruget, hvis man skønner det er forkert. Ved syn kan man få ændret det angivne brændstofforbrug, hvis der fremlægges dokumentation for det ændrede forbrug. Det kan være, når der tidligere er sket en fejl, eller når der er sket konstruktive ændringer på motoren, eller når forbrugstallet ikke har foreligget tidligere. Ændringerne i den årlige afgift træder i kraft fra den dato, hvor synsvirksomheden godkender det ændrede forbrug ved syn.

Dokumentation for forbruget kan være en erklæring fra bilfabrikanten, en rapport fra en prøvningsinstans, CoC-dokument eller Data-erklæring for færdigopbygget køretøj, oplysninger i en instruktionsbog. Endelig kan en fabrikslabel med det konkrete stelnummer sat på bilen eller i servicehæftet bruges eller en tidligere registreringsattest.

 

Der er nok ikke mange af dem, der interesserer sig for historiske køretøjer, der lader sit bilkøb anspore af forbruget. Her er historisk værdi og personlige relationer til specifikke køretøjer meget mere væsentligt. Det er yderligere en grund til at Motorhistorisk Samråd har denne mystiske lov højt på listen over ønskede ændringer til den eksisterende lovgivning.

 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *