Gavnø Jubilæumsløb, lørdag den 7. juni
Torben stillede op som co-driver. Vi fik udleveret løbsnummer, kort over turen, dejlige madpakker, og velsmagende Slotsøl fra Gavnø bryggeri. Herefter var vi klar til start, 23 biler i alt. Vi blev sendt af sted med to minutters mellemrum.
Vi kørte gennem de smukke landskaber. Første stop ved Vejlø Kirke, hvor tre spørgsmål skulle besvares. Næste stop var Nisseringen hvor flere opgaver ventede, og frokosten kunne indtages. Undervejs blev vi mødt af mange smilende ansigter.
Prøve nr. tre foregik ved Brdr. Christensens Haner, og endelig rundede vi Holmegård Glasværk, hvor vi også klarede de sidste opgaver(nogle bedre end andre!).
Vel tilbage ved Gavnø Bryggeri, som var målet, havde vi nu tilbagelagt ca. 50 km. Vi synes det var et godt og sjovt arrangement. Vi mødte mange andre bilentusiaster, som gerne ville snakke om vores fælles interesse. Vi anbefaler gerne dette løb. Som den helt store finale for os og Fiat-en, opnåede vi en 2. plads, og kørte hjem med en pokal. Så vi var glade alle tre, Torben Fiat-en og jeg.
![]() |
![]() |
Endnu engang på meget få dage fik den lille bil en vask og endnu et tjek. Søndag var det nemlig tid til Classic Autojumble & Concours de Charme i slotshaven ved Gavnø.
![]() |
![]() |
Her mødtes jeg med de andre fra klubben ved vores plads. Også denne dag skinnede solen fra en skyfri himmel, der var rigtig mange biler og endnu flere besøgende.
Alt i alt tre dage med fuld fart på Fiat-en.
Søren Hansen