17-06-2007 Gavnø
|
CLASSIC AUTOJUMBLE GAVNØ 17. JUNI 2007. Så blev det atter tid til det årlige stævne på
Gavnø, og som sædvanlig var der heldigvis mange af vore medlemmer, nye
som gamle, der mødte op for at vise deres fine biler frem. Vagn havde om lørdagen - i øsende regnvejr - været
ude at mærke pladsen af med Fiat-flag, så det var let for os andre at
finde frem til standen. Da vi ankom kl. 8 havde Vagn og Jørgen stillet en
pavillon op, og Britta havde hentet morgenbrød, så det var bare om at få
bord, stole og kaffe ud af bilen og gå i gang med morgenmaden. Det er så
hyggeligt med denne tradition, og da de fleste har langt at køre og er
kommet tidligt hjemmefra er det ekstra dejligt. Heldigvis var vejret rimeligt godt - vi fik en
enkelt tordenbyge midt på dagen - men det afskrækkede ikke Parkens
gæster. Der var hele dagen mange mennesker, der ville se de søde små
biler, vi kunne tydeligt mærke nostalgien og der var stor spørgelyst. Som noget nyt havde vi en publikumskonkurrence,
Benny's Auto i Næstved havde sponseret 2 gange olieskift, det kunne
publikum godt lide, der kom ca. 100 besvarelser. Kl. 15,30 blev der
trukket lod, vinderne skulle være tilstede ved udtrækningen, mange var
nok taget hjem eller havde måske glemt tidspunktet, så det trak lidt ud.
Aida var lykkens gudinde, hun måtte dykke flere gange i kassen, inden
hun fandt en vinder der var tilstede, men det lykkedes og var et meget
sjovt indslag. Som sædvanlig var Dorthe, denne gang med både bil
og båd, med i konkurrencen Concours de Charme. Dorthe havde selvfølgelig
også selv det rigtige antræk på, kjolen måtte lige have et par kiler,
men hvad gør det, når bare resultatet bliver godt og det gjorde det, så
godt at dommerne bedømte Dorthe med bil og båd til en flot førsteplads.
(Ja, for det skyldtes vel ikke forsøget på at bestikke dommerne med
lækre Italienske karameller ?) Tillykke Dorthe og Allan som tog 2.
pladsen
Kl. ca. 17 var det tid at rydde op og køre hjem.
|