Det visade sig senare att Peter tillfälligt har omvandlat den till en Flintstonebil.

Återseendet blir glatt och vi får trevligt sällskap hela turen över till Bornholm.

I hamnen i Rönne möts vi av glada ansikten och viftande danska flaggor. Det är välkomst-kommittén som trotsar den kalla hårda vinden för att ta emot oss. Sånt värmer hjärtat.

När vi hälsat på och kramat varandra eskorteras vi till Dueodde vandrarhjem, där de flesta av deltagarna ska bo.Birthe kokar kaffe och inviterar oss till en stunds samvaro i spisestuen.

Är det verkligen nästan ett år sedan vi sågs. Det känns inte så, utan mer som en fortsättning på den resa vi då gjorde.

Efter att ha installerat oss och bäddat våra sängar är det dags för den inofficiella träffen arrangerad av Jörgen och Lisa –(utan Jan, eftersom han inte anlänt än).

Vi åker i karavan till Svaneke och dinerar tillsammans på Bryghuset. Stämningen är mycket god – liksom maten.
Vi förstår att detta kommer att bli upplevelserika dagar med en sådan start.

Tillbaka på vandrarhemmet igen möter vi Jan .

När vi ska låsa upp vår dörr hittar vi inte nyckeln. Mona-Lisa stoppade den i sin handväska när vi låste, men nu är den försvunnen. Det är ett mysterium att en stor vandrarhemsnyckel kan försvinna i en damhandväska, men det har den gjort.
Kanske är det på grund av alla vänliga danskar som ställer upp och försöker hjälpa till att lösa mysteriet - genom telefonsamtal, utlåning av ficklampa m m - som nyckeln plötsligt dyker upp i handväskan igen.
Förklara det om ni kan!!
Var och en försvinner in i sina rum.
En del skrattar och andra tänker att …..??????
Det är dags att sova och i morgon väntar nya äventyr och ev ett nytt mysterium.

Vi mødtes i dejligt solskinsvejr ved Dueodde Vandrehjem, hvor de fleste af deltagerne boede.

Lisa og Jørgen bød velkommen og briefede om de næste to dages arrangement.

Vi manglede Bent og Betty, men endelig dukkede de op, og kl. 10.30 drog vi ud på de skønne Bornholmske til tider meget små veje. Vi kom igennem det skønne lille fiskerleje Snogebæk, hvor vi også skulle slutte dagen med middag på restaurant Den Lille Havfrue. Et andet dejligt lille fiskerleje, vi kom igennem var Årsdale.

Dagens første pause var i Svaneke, hvor der var en times ”fri tid” til at se sig omkring. Selv fik vi indkøbt øl fra Svaneke Bryghus, som vi havde besøgt aftenen forinden.

Da vi havde kørt kort tid kørte vi igen ind på de små veje, men ak og ve, pludselig standsede kortegen – førerbilen var i problemer. Jørgens Belvedere havde en havareret kilerem. Vi prøvede at ringe til Automobilmuseet ved Åkirkeby, men ejeren Ole, kunne ikke hjælpe. Peter og Peter havde magiske hænder og fik køretøjet i gang igen.

Vi holdt på en meget smal vej, og pludselig kom en firhjulstrækker og skulle passere, godt der ikke var dybe grøfter, for han måtte tage marken til hjælp, for at komme forbi.

Herefter gik turen til Gudhjem, hvor vi skulle spise frokost. Det var lidt af et problem at få parkeret de kære små samt de to følgebiler, men det gik trods alt. Vi havde igen ”fri tid” og nogle af os fik et par røgede sild og en dejlig kold fadøl på røgeriet. Lidt shopping blev det også til.

Efter frokosten fortsatte turen, denne gang ind i landet, hvor vi gjorde holdt ved Østerlars rundkirke. Der var adgang til Kirken, men selv afstod jeg fra at gå ind, da jeg har set den ved tidligere lejligheder.

I stedet gik jeg en tur på Kirkegården, hvor Lisa stødte til. Man kan faktisk blive klogere på sådan en vandring, for på nogle af de gamle gravsten stødte vi på titlen ”sandemand”, det udtales ”sanneman”. Jeg spurgte mine værter hvad det var, og tænk, det var datidens lokale politibetjent, altså ”Strisser på Bornholm”

Turen fortsatte ad de små snoede veje i den fine natur, og i Rø plantage fik vi eftermiddagskaffen, ved en, har jeg senere erfaret, kunstig anlagt sø, hvor frøerne kvækkede fint. Lisa have bagt en dejlig ”opskrift”, nemlig Drømmekage fra Brovst.

Sidste etape af turen gik tilbage til Dueodde Vandrehjem. Vi valgte dog at stå af tidligere, idet ruten gik tæt forbi vort logi i Åkirkeby.

Dagen sluttede med, at vi som tidligere nævnte kørte tilbage til Snogebæk, hvor der var bestilt middag til os på ”Den Lille Havfrue”. Der var valgt en udsøgt menu med dejlige bornholmske specialiteter.

Det var en lang og meget hyggelig dag.

Tak til Lisa og Jørgen for arrangementet.

De fleste af os, der boede på vandrehjemmet, samledes og spiste morgenmad sammen.

Ved 9-tiden mødtes vi, med dem der boede i sommerhus og hos venner, i Snogebæk, hvor der var lokalt loppemarked ved den lille havn. Der blæste en frisk vind ind fra havet, så vi skuttede os lidt. Det var kun Lennart, der var så heldig at finde en Topolino lampe, ellers var der ikke rigtig noget, vi ikke kunne undvære.

Jørgen og Pia havde byttet plads i bilerne, da Jørgens 500 Belvedere var sat i skammekrogen i garagen. Peter kørte med Jørgen som kortlæser. Lisa og Pia, som nu skulle køre sidst som følgebil, smuttede hurtigt retur til sommerhuset, for at hente den glemte kurv med de hjemmebagte kager. Aftalen var at mødes ved Pedersker Kirke. Men HOV, vi manglede Betty og Bent. Vi fik mobiltelefonkontakt med dem, så de blev hurtigt hentet af Lisa og Pia.

Solskinsøen levede op til sit navn, og vi nød at køre på de små veje og kigge ud over landskabet med fasaner, en enkelt hare, mange lærker og viber. Vi kørte gennem Aakirkeby, Østermarie, Østerlars og Rø. Efter Olsker drejede vi ind til Bornholms Tekniske Samling, Østre Borregård, som er en 300 år gammel slægtsgård, hvor stuehuset står som i 1930’erne.

I staldene er der museum med samling af mange forskellige ting. Flere afprøvede den store kornvægt; men der var vist enighed om at den vejede for meget!

Turen fortsatte mod Allinge. Det var ikke fordi sulten nagede os – men det var tid til en frokostpause. Der var folk i gaderne, så vi blev kigget på og smilet til. De små Fiat’er blev linet op ved havnen parkeringspladsen.

Vi aftalte at mødes 1 time efter, så vi kunne snuse rundt og spise lidt.

Birthe, 2 x Peter og Pia satte sig på havnen og fik lidt fra grillen, mens vi lagde øre til noget ”skøn sang og musik” fra en lokal spillemand. Vi gik hen til bilerne, der var hele tiden folk der kiggede og stillede spørgsmål. Det begyndte at regne, mens vi li’e ventede på de sidste.

Vi kørte mod Sandvig og ned langs østkysten. Der blev kørt på meget smalle veje, og der var garanteret en rigtig fin udsigt, hvis det altså ikke var tåget og regnvejr. Zig-zag vejen ned til Helligpeder havde et fald på 14 %, så flere af os kom i tanke om den sjove oplevelse, vi havde på sidste Bornholmertur i 2003, hvor Elly og Kirsten kørte sammen i ”Kyllingen”, hvor vi skulle op ad bakken. Kyllingen mistede pusten – Kirsten måtte forlade bilen, så Elly kunne komme op til os andre.

Nå, vi skulle ikke op af bakken men fortsatte mod Hasle og langs med Blykobbe plantage. Lisa og jeg syntes snart det var tid til en kaffepause, men førerbilen fortsatte derudad. Det var holdt op med at regne, men der var ikke rigtig noget sted at slå sig ned. Det samme tænkte de nok i førerbilen, for vi fortsatte derudad.

Vi stoppede i samlet flok på vandrehjemmet, og nu var det igen blevet solskin. Så kaffe, te og kager blev nydt ude ved bordene. Der blev hentet øl og vin og Lennart fik lys i Topolinolampen, som blev beundret.

Det officielle program for dagene sluttede nu. Derfor kunne vi godt hygge os.

Ja, vi skulle jo have lidt at spise senere. Aftalen blev at vi mødtes lige i nærheden på et spisested. Os fra vandrehjemmet gik den lille tur gennem plantagen.

Jan overraskede os ved at komme ud af sit rum i hvid skjorte og jakét ”ka’ man ikke det eller hva’?” Det kunne han helt bestemt. Vi mødtes med Lisa og Jørgen derhenne. Vi havde jo spist i flere dage, så de fleste trængte bare til noget let; men den aften var der altså kun buffet, så det var det. Vi hyggede os et par timer inden vi gik tilbage til vandrehjemmet.

Tidligt næste morgen skulle Stig, Birgitta, Peter og Pia med morgenfærgen, så vi takkede af om aftenen og listede lige så stille af sted kl. ca. 7.00.