FIAT MINIKLUB SJÆLLAND på Færøerne 2006

Elly-Marianne-Birthe-Mona Lisa - Lisa -  Herdis -  Pia
Frank - Niels - Peter - Lennart - Jørgen - Kurt - Peter

Hver bil kørte 1.655 km, heraf 993 km. på Færøerne

Færøerne rundt i små FIAT’er

Klik på et foto for at se det stort

 

7 små fiat’er er vendt hjem efter 14 indholdelsesrige dage, hvor bilerne rigtig fik brugt motorerne og vist hvad de kunne præstere.

 

Vi startede hjemmefra fredag morgen, den 26. maj og havde en overnatning i Sallingsund Færgekro og fortsatte lørdag morgen til Hanstholm, hvorfra bilerne skulle med færgen til Færøerne. 4 af deltagerne sejlede med bilerne på den 36 timers lange sejlads, mens vi resterende 10 i bus blev kørt til Ålborg Lufthavn, hvorfra vi fløj til Færøerne.

 

”Søulkene” var rigtig heldige med vejret begge veje, så de undgik større søgang og søsyge. Så mens bilerne sejlede på det store hav, benyttede vi andre ikke helt så modige søfolk en lidt mindre båd til en lille sejlads til Nólsoy, hvor vi i det flotteste solskin vandrede øen rundt. Vi gik tidligt i seng for mandag morgen meget tidligt, skulle bilerne ankomme til Tórshavn, og vi skulle ned på kajen og hilse ”søulkene” velkommen i land samt have bilerne, der var sendt med som fragt, fra borde. Det blev en ret underholdende seance for os, der ikke skulle køre bilerne fra borde. Førerne blev af færgepersonalet vist først den ene vej og derefter den anden vej utallige gange og for hver gang syntes vi tilskuere det blev mere og mere underholdende - men til sidst lykkedes det at få fat i en fornuftig person, der fik førerne om bord, og kort efter kom den lille kortege kørende i land. Nu kunne vores rundtur begynde.

 

Jørgen og jeg har været mange gange på Færøerne og kørt rundt i lejet bil – men denne oplevelse med 7 små fiat’er slår alt tidligere. Vi vakte stor opsigt ligegyldig hvor vi kørte og kom hen.

 

I de 2 uger vi var på Færøerne nåede vi rundt på 12 – 13 af øerne og boede 1 – 2 nætter på forskellige hoteller, så vi lærte at pakke bilerne så bagagen fyldte mindst muligt, for med ingen vaskemuligheder skulle vi jo have tøj med til godt 2 uger, og da der weekenden før vi ankom havde været snestorm, og store dele af Færøerne havde været helt lukket, skulle vi jo have det varme tøj med, hvilket vi snart blev glade for. Den første uge havde vi stærk blæst og en enkelt dag med megen regn, så vi var glade for at vi havde fået vintertøjet med – men… hundekoldt var det alligevel. Den anden uge havde vi lunere vejr, men indimellem var det bare med at få de varme jakker på. Vejrmæssigt har vi fået alt hvad Færøerne kan byde på - blæst, regn, sol og tåge.

 

Vi har fået en stor mediedækning, og allerede før vi ankom til Færøerne, blev der skrevet om vores besøg. BR Legetøj i Tórshavn havde en stor annonce, hvor de reklamerede med, at vores biler kunne ses den ene dag en times tid og samtidig kunne modelbiler købes med 50% rabat! Ved dette arrangement fik vi en invitation til at komme til formiddagskaffe næste formiddag hos Fiat i Tórshavn, og det blev der reklameret med i radioen om aftenen. Elly og Frank havde problemer med deres lille gule 500, og da vi skulle til Suderoy senere på dagen og være der 3 dage, mente de hos Fiat, at det bedste var at den lille gule blev hos dem, og så ville de ordne den imens, og Elly og Frank kunne så låne en Punto, de dage vi skulle være på Suderoy – jamen, det var bare så fornemt at få en bil tilbudt - og opgive navn og adresse, næh! Hvorfor dog det? Det var da ikke nødvendigt.

 

På Suderoy i en lille by Pokeri gjorde vi holdt ved en spændende lille kirke. Pludselig kom en bil farende – ud sprang en mand og spurgte, om vi ikke havde lyst til at se et lille museum, hvor der var samlet en masse ting og oplysninger om byen og de personer, der havde boet der. Manden var i Pokeri sammen med 3 kunstnere, hvoraf de 2 var danskere og skulle udstille i byen. Den 3. kunstner var en meget kendt færøsk kunstner Vigdis Sigmundsdottir, der har lavet en frimærkeserie på 10 stk. Jamen, hun inviterede os alle 14 til pandekager og kaffe om aftenen! Dette tilbud kunne vi ikke undslå, og vi havde en rigtig hyggelig aften. De 2 danske kunstnere skulle udstille i Tórshavn og have fernisering den sidste dag inden vi skulle hjem, og her blev vi også inviteret med.

 

En anden dag hvor vi kørte ud af en meget lang hullet vej til en lille by Mulí med 5-6 huse, der alle nu kun blev brugt til fritidsbrug (den sidste familie flyttede fra ”byen” da vejen blev anlagt derud til) faldt vi i snak med 6 mænd der holdt pinseferie i et af husene. Vi blev alle 14 inviteret til at smage diverse færøske øl, og hurtigt blev der fra gemmerne fremskaffet chips og dip.

 

Det viste sig, at den ene af mændene var medejer af det færøske bryghus i Klarksvik, og vi aftalte en rundvisning på bryggeriet. Det var virkelig spændende at se det lille bryggeri, hvor de også fremstillede sodavand. Lidt ”souvenirs” måtte vi jo også have med hjem – så der blev ompakket lidt i de fleste biler for at få plads til blot et par enkelte øl.

 

I en lille bygd faldt et par af de kvindelige deltagere i snak med et yngre par med 3 børn. De var i gang med at lægge kartofler – det er lidt af et kunststykke, da der kun er et lille muldlag og klippegrunden. De fortalte, at huset de boede i var fra 1850’erne. Havde vi dog ikke lyst til at komme ind og se deres hus og indbo? Jamen, vi er jo trods alt 14 personer! Så vi fik en rundvisning i hvad man næsten vil kunne kalde et museum. Møbler, komfur, køkkenting o.m.a. var fra før år 1900 – selv en af de første filmfremvisere fik vi demonstreret – billedet var meget skarpere og havde mere dybde end de billeder vi ser i dag.

 

I Torshavn var vi inviteret til at besøge den lokale veteranbilklub. Det blev en hyggelig aften i deres klubhus, som de havde lejet af kommunen for en meget ringe månedlig leje. De har også fået lov at disponere over den gamle vandtank, hvor de kan have bilerne stående. Dem var vi også ude at se.

 

Efter vi kom hjem fra Færøerne fik jeg en mail fra en mand, der havde taget et billede af bilerne, en dag vi holdt for at komme med en færge. Han skrev begejstret om hans oplevelse – han havde ikke talt med nogen af os, men fundet frem til os via klubbens hjemmeside!

 

 

På Sjömannshjemmet i Klaksvik var parkeringspladsen hele tiden godt besøgt at færinger, der lige skulle se bilerne – selv om natten kl. 2!

 

 

 

Ved Vágar Lufthavn ligger der et lille bilmuseum med 8 biler. Vi kørte derhen, lidt usikre på om det stadig eksisterede, da vi havde læst, at bilerne var sat på auktion, men ejeren Hans Elmer Poulsen viste glad sine flotte biler frem, og i løbet at et kvarter havde hans kone lavet kaffe, smurt boller og fremtryllet flere slags kage. Selv med så kort varsel at skulle have 14 gæster på besøg, virkede hun fuldstændig afslappet. Efterfølgende fortalte de, at de havde 6 børn og 20 børnebørn og var vant til et større rykind, men alligevel vi var dybt imponerede over deres gæstfrihed.

 

Alle disse oplevelser var ”sidegevinster” – for vi har kørt på de fleste veje, gennem alle tunneller og set de fleste selv små ”flækker” – set et utal af får, et par sæler og en enkelt død grind samt talt med en mængde spændende mennesker.

 

 

 

 

Naturen på Færøerne er helt ubeskrivelig uanset hvordan vejret arter sig.

 

 

 

Efter disse 2 uger er jeg helt fyldt op af oplevelser – vi havde nogle spændende og hyggelige dage – vi var 14 personer, der bare gik så godt i spænd sammen, hyggede os og grinede sammen. Jeg kan kun sige – synd at I andre ikke fik denne store oplevelse.

 

 

Lisa Mikkelsen

Foto: J & M Mikkelsen

 

Se DAGBLADET 9. august 2006

 

Klik på et foto for at se det stort

.