Sturup Raceway i Sverige 14/5-2005

v/Sven Ulrik

Erik Dollerup havde inviteret til ”Abarth testdag” i Sverige og lagt vægt på, at bilerne skulle være pæne både før og efter arrangementet.
Dette blev også respekteret, selv om der virkelig blev ”gået til stålet”.
Vi fik en kort og præcis instruktion på dansk og svensk inden start og blev opdelt i grupper, alt efter racer erfaring. Det fungerede fint.
Efter frokost var der så heat med fri kørsel uanset hvor professionel man var, grænsen var dog sat til 10 biler pr. heat af sikkerheds hensyn.
Men den erfaring vi amatører manglede, blev hurtigt indhentet, vi var ret hurtigt verdensmestre alle sammen.
Sturup Raceway er en kurverig og kuperet racerbane på 1,5 km, dog ved at blive udvidet til 2,3 km.
Jeg aner ikke hvor mange omgange jeg nåede at køre, men efter amatørtidtagninger var det ca. 19-20 omgange pr. heat og med 20 min. ad gangen i det tempo og ca. 90 km/t i snit på den bane, ja, så får man altså fremmedlegemer på panden under hjælmen og føler sig lidt brugt. Har det virkelig noget med kondi-tion at gøre, som nogen antydede? Nej vel!
Jeg tror ikke vore smil kunne blive bredere, når vi kom i pit. Hold da op hvor det var sjovt.
Der var mange spændende biler med. Foruden Abarth 850 og 1000 TC, bl.a. en Lotus, Ford ”Cossie” et par Lola’er og min gamle motorsportsven Leif og sønnen Nicolaj i hver sin flotte og hurtige Mini Cooper S., Bo Elmshøjs charmerende hvide Fiat 500 Abarth vakte også berettiget opsigt.
Personligt havde jeg i et af heatene en rigtig god duel i min 850 coupé med to svenskere i næsten samtlige 20 min. heatet varede. Den ene kørte i en ægte Abarth Record Monza og den anden i en 70 Hk Abarth Replica, og begge var bag mig - herligt. Jeg fik dog den væmmelige tanke, at de nok var hurtige end mig og vinkede Monzaen uden om, men hov - den stak jo ikke af, ja nu skal det ikke lyde for pralende, men jeg fulgte ham altså til dørs.
Da heatet var overstået, kom svenskeren i Record Monzaen hen til mig og udtrykte sin store glæde over den sportslige duel, vi havde haft. Det var altså også sk… skægt. Jeg følte mig næsten som Michael Schumacher, bortset fra mit tyske ikke er lige så godt som hans. Hvis jeg ikke før har været glad for min 850 coupé, så er jeg i hvert fald nu. Den kørte bare fantastisk.
Lidt olie brugte den vidst nok, men den gik altså også med 6-7000 omdr. hele tiden, og nu forstår jeg, hvorfor det var en populær bil på racerbanerne først i 70’erne.
Erik Dollerup fortjener stor ros og anerkendelse for det arbejde, han har gjort for dette arrangement.
Det var virkelig godt gået - eller kørt.
Tak Erik
Vi er mange der glæder os til næste gang.









Tekst og foto  Sven-Ulrik Pedersen