Søndag den 1. maj 2005

Køge Torv


Vi mødtes på Køge Torv kl. 10,00
til årets første køretur,

vejret var rimeligt og fremmødet ganske godt,
i alt 12 flotte Fiat minier.
Der var den trofaste grønne Fiat Topolino,
5  Fiat 500, 3 Fiat  600,

1 Fiat 126 og 2 stk. 850, samt 1 følgebil,
idet Snoopy havde mistet gnisten og
derfor hellere ville tage en fridag.

 





På torvet var mødt rigtig mange interesserede der nød at få en snak om Fiat’er,
teknik og nostalgi,

så klokken blev ca. 10,30
før vi rullede ud ad den brostensbelagte Vestergade og ud i det skønne landskab, hvor træer og marker lyste forårsgrønt.
Koge Torv
På vejen

Ad små og snørklede veje rullede vi vestpå sammen med en del aktive cykelryttere, hvor Fiaterne og cykelrytterne skiftedes til at tage føringen.

Vi krydsede Ringsted – Roskilde landevejen og kom ind mod Lejre – her bliver landskabet mere kuperet og skovrigt. Men i hjørnet af Skjoldnæsholmskoven fornemmede ”fører-Jørgen” at tid, sult og tissetrang var ved at indhente os, så han skar resolut et stort sving af  den markerede tur, og satte kursen mod Køge gennem dejlige skovområder med hvide anemone-tæpper og gennem små landsbyer, godt forsynet med vejbump.

Med Max Due A/S FIAT i Køge havde Jørgen lavet en aftale, så vi kunne spise vores medbragte klemmer i virksomhedens nydelige spiselokale og FIAT v/Thomas Due gav en øl/vand til maden.
Det var en fin gestus.

 

Mens vi spiste fortalte Thomas Due lidt om virksomheden, bl.a. at man nu også har afdelinger både i Ringsted og i Næstved,
hvor han kunne sige velkommen til Sven Ulrik, der nylig var ansat der.


Frokost
På Værkstedet hos Max Due

Da der i lokalavisen havde stået en omtale af arrangementet, var der mødt en del mennesker op for at se de små biler, som mens vi spiste var kørt ind i værkstedshallen i varmen.
Senere blev bilerne opmarcheret foran bygningen til fotografering
(måske kan vi se resultatet på FIATs hjemmeside www. maxdue.dk)

  <>
Efter frokost var mange på besøg i salgs-afdelingen med de flotte fristende nye biler (jeg har hørt at i hvert fald én ikke kunne stå for de fristende tilbud).

Efter den hyggelige spisepause var kl. blevet 14,00 og vi startede ud på turens sidste etape som gik til Vallø Slot, mod Hårlev og Hellested, hvor vi krydsede Tryggevælde Å og således kom ind i Elverkongens rige. Videre gik det gennem små hyggelige landsbyer og forbi Gjorslev Slot til Strøby og Strøby Ladeplads hvorfra vi fulgte Strandvejen .

Hvor prambroen krydser Tryggevælde Å sluttede turen på en P.plads med borde og bænke. Her drak vi kaffe med Lisa’s hjemmebag og fik ”snakket af” en halv times tid, indtil deltagerne begyndte at rulle hjemad.
Vi siger tak for en dejlig tur til Lisa og Jørgen.
Max Due i Køge