|
Køretur til Jægerspris Slot |
Denne solskinssøndag mødtes 7 små Fiat' er og 3
følgebiler på pladsen ved Vikingeskibsmuseet ved Roskilde
Havn. Jytte og Svend Ulrik, Anette og Henrik Struve var der også
for at ønske os god tur.
De var inhabile pga. af en vel overstået fest dagen i forvejen! |
|
| Planmæssigt drog vi ud på turen langs fjorden - op og ned ad bakker og rundt i små sving. Pludselig mistede vi Erik og Gitte i Abarth’en, og vi så dem først igen, da de fik hjælp af en rar mand med at skubbe bilen over hovedvejen ved Gevninge. Oh, koblingen var kaput - Erik besluttede at køre hjem i 3. gear uden at stoppe undervejs |
|
|
|
|
Da vi andre nåede Kirke Såby gadekær, for at nyde kaffen, teen og en enkelt kage, ringede Erik og fortalte, at de var kommet godt hjem. De havde ikke mistet modet, så de ville møde os i Jægerspris. Mens vi sad ved kæret blev bilerne beundret af de forbigående, springvandet i kæret blev tændt, og minsandten om vi ikke også blev opdaget af en kvik indsamler fra Røde Kors. |
|
| Turen gik videre mod Hornsherred. Ved Hammer Bakker stoppede vi ved
en lille lystbådehavn,
hvor der (meget passende) var toiletter. |
|
|
|
|
På en rasteplads ved Selsø pakkede vi madkurvene ud. Vi nød efterårets sidste varme stråler, mens 7 hejrer fløj i formation hen over os. Vi måtte li' e nyde Erlings grønne 500c fra 1954, den er altså bare sød. Erik (fra Falster) prøvede at reparere sit kørelys; men ingen havde hverken skruetrækker eller tape, så den blev bare gemt lidt bag kofangeren | |
| Så gik turen videre mod Jægerspris, hvor vi parkerede ved
slottet. Der var tid til at gå en tur i parken, hvor vi så
Grevinde Danners grav, inden vi skulle have en guidet rundvisning på
slottet. Erik og Gitte var lige på pletten, da vi gik ind på
slottet. Det var en meget levende guide, der fortalte os om Frederik VI
og Grevinde Danners (Louise Rasmussen) liv, og grevindens beslutning i
1873 om at en stiftelse skulle arve Jægerspris slot og gods for "at
hjælpe hjælpeløse og forladte pigebørn, især
af almuen".
Vi var heldige, for det var årets sidste mulighed for rundvisning inden vinterlukningen. Kl. 16.00 tog vi afsked efter endnu en rigtig hyggelig tur. Tak til Lisa som sad i førerbilen. Hilsen Pia Vittrup |