|
|
|
|
Ved tilmelding efter deadline
blev jeg ” som straf ” pålagt at skrive lidt om Fiatturen! (”Skriv
jer det bag øret!”)
Søndag den 14. september samledes 12 små Fiat’er på Køge Torv, hvor Birthe og Peter Brønnum uddelte en fin folder med rutekort samt i korte træk lidt information om turen. Det var en varm og solrig sensommerdag med blå himmel fra morgenstunden – i hvert fald i Køge – andre steder på Sjælland havde det været tåget. Turen havde været nævnt i en lokal Køge avis, så der mødte flere op for at se disse små biler køre på tur. Også Elly og Frank i den lille gule ”sendte” os af sted og kørte med på turen i Køge. De havde andet arrangement den dag, så de drejede fra ved jernbaneoverskæringen, hvilket også en lille rød Fiat gjorde! Mon ikke det var en fejltagelse, at vi ikke ventede? Der deltog således 11 Fiat’r – 3 følgebiler og i alt personer. Vi startede præcis kl. 10.15, og efter rundturen i Køge gik det mod Strøby Ladeplads - forbi Vallø – vi krydsede Prambroen over Tryggevælde Å og kørte ad kystvejen. Det var havblik – ikke en krusning på vandet i Køge Bugt. Selve ruten er beskrevet i den lille folder, og første stop var i Varpelev ved kirken og Ranestedet. Dette gamle hus fra 1798 var en
lille perle – sikkert ikke kendt af så mange. I 1986 blev det af
Nationalmuseet og Køge Museum erklæret for bevaringsværdigt
og tænkt som et sted, der giver mulighed for at:
Også kirken var absolut
et besøg værd.
Ved Ranestedet – hvor der var borde og bænke – blev den medbragte kaffe drukket, hvorefter vi kørte videre og gjorde holdt ved ”Elverhøj”, som er et fredet oldtidsminde. Her blev der taget et fællesbillede (eller nogle stykker!) Næste stop var herregården ”Lystrup” fra 1579, hvor grevinde Helle Moltke bød velkommen og stillede 2 store trægardister med flag ud foran hoveddøren. Inden de 11 Fiat’er blev linet op på række til fotografering til klubbladet, måtte der først flyttes 2 af herregårdens arbejdsvogne samt den personlige Saab. Grevinde Helle Moltke bød os alle – hvilket var helt udenfor programmet – indenfor på ”Lystrup” for en kort rundvisning. Det var en flot gestus at lade os få indblik i nogle meget private omgivelser for, som Helle Moltke udtrykte det: ” vi bor her jo ”, hvilket var helt tydeligt. Man fornemmede en hyggelig atmosfære - smukke gamle, værdifulde møbler og genstande sammen med mere moderne møbler – ikke at forglemme de 4 hunde som også hørte til familien. Nu tror jeg nok, at sulten var begyndt at melde sig hos de fleste, så efter vi havde forladt ”Lystrup” var det dejligt at køre ind i parken ved herregården ” Gisselfeld ” Finde tæpper og den medbragte mad frem og slå os ned på græsplænen. Birthes og Peters bekymringer på forhånd hvor frokosten skulle indtages HVIS dårligt vejr – var heldigvis ubegrundede. Solen skinnede stadig fra en blå himmel, og det var varmt. Også her var der flere interesserede Fiattilskuere – hvem ved måske et potentielt nyt klubmedlem? Efter frokosten var der tid til en lille spadseretur eller et besøg i Orangeriet. Turen nærmede sig sin afslutning,
og vi kørte mod Køge.
Det gælder om at have øje for alt det smukke i naturen! Men tilbage i Køge på Tranholmsvej 16A, hvor dagen sluttede med hyggeligt samvær og kaffe/te i haven hos Birthe og Peter. Megen ros til Birthe og Peter for en absolut vellykket og veltilrettelagt tur. At vi så oven i købet blev begunstiget af et helt specielt Indian Summer vejr var jo en tillægsgevinst – som jeg så også bestemt syntes, at turen havde ”fortjent”! Kirsten
|
![]() |